Sherifs klassiske eksperiment

Sherifs klassiske eksperiment

I 1954, lavede Muzafer Sherif sit berømte “Robbers Cave-felteksperiment”. Eksperimentetet gik ud på, at der var systematiske observationer og iscenesatte mini-eksperimenter, som viste en række iagttagelser omkring den menneskelige parathed i forhold til konflikt mellem sociale grupper.

Eksperimentet opstod på baggrund af, at Sherif selv havde oplevet diskrimination, da han var tyrkisk immigrant i USA. Sherif var naturligt motiveret til at finde en forklaring på hvordan konflikter mellem social grupperinger opstår, og hvordan konflikter eskalere til dimensioner som folkedrab.

Efter 2. verdenskrig havde Sherifs en opfattelse omkring folkedrab, hvor det ikke skyldtes af ondskab. Sherif mente snarere, at sådanne overgreb skyldes mennesket tilbøjeligheder til at indgå i gruppebaseret konflikt, når de befinder sig i reelle interessekonflikter. Derfor fortolkede Sherif, at fjendtlig konflikt mellem grupper er et udtryk for en naturlig og funktionel menneskelige eksistensvilkår.

Alt dette er grundlaget for felteksperimentet Robbers Cave. Eksperimentet bestod af 22 veltilpassede 11-årige skoledrenge som tog til en tre ugers sommerlejr i Robbers Cave National park i staten Oklahoma. Drengene havde intet bekendtskab med hinanden. De blev på forhånd inddelt i to grupper med 11 drenge i hver, hvor de separat blev kørt til to hytter i parkområdet. Sherif og hans kollegers indgik selv i forsøget som observatører under dække af nogle forskellige roller. For eksempel agerer Sherif som pedel i lejren. “Robbers Cave-felteksperiment” var delt op i tre faser.

Fase 1: Etablering af indgruppementalitet

Fase 1: Etablering af indgruppementalitet

I løbet af den første uge, gik de to drengegrupper igennem forskellige aktiviteter, der var udformet til at skabe specielle normer og sociale hierarkierne inden for de “respektive grupper”. Med andre ord, de skulle skabe en indgruppementalitet. En indgruppe kan forklares ved, at gruppen består af en række individer, der sammen sympatisere med hinanden, og som sammen skaber en fælles oplevelse af at være “os” blandt de individer der er medlem i gruppen. De forskellige aktiviteter, som de to drengegrupper deltog i, omfattede vandreture, skattejagt, badning, fælles madlavning, mm. De to drengegrupper havde endnu intet kendskab til, at der opholdt sig en anden drengegruppe i området. I slutningen af ugen, kunne Sherif og hans kolleger notere sig, at det var lykkedes at skabe en stærk indgruppementalitet i hver gruppe. For det første, havde de, i grupperne, udviklet forskellige kulturdefinerede normer.

Medlemmerne i gruppen “The rattlers”, som betyder “klapperslangerne”, identificerede sig således med en norm om at være sej og hård. Drengene bandede fx meget, og hvis de havde hudafskrabninger og/eller andre skader, blevet et taget med stoisk ro.
Medlemmerne i gruppen “The Eagles”, som betyder “Ørnene”, identificerede sig med en norm om at nøgenbade sammen i den sø, der var nærliggende.
I begge grupper, kunne Sherif og hans kolleger, via sociometriske målinger, konstatere, at der i begge grupper, var blevet udviklet sociale hierarkier med en klar leder i toppen.

Fase 2: Etablering af konflikt

Fase 2: Etablering af konflikt

I fase 2, blev grupper bekendt med den anden gruppes tilstedeværelse. Det startede med at turledelsen annoncerede en relativ stor turnering blandt grupperne i de følgende dage. Grupperne skulle konkurrere mod andre i 10 sportsdiscipliner, der ville dermed blive udleveret et spektakulært trofæ, nogle lommeknive og medaljer til vinderholdet. Sherif havde skabt en grobund, for en interessekonflikt mellem grupperne. Ved de indledende konkurrencer havde grupperne allerede vist fjendtlighed, både i ord og handlinger overfor den rivaliserende gruppe, og fjendtligheden begyndte at stige i de følgende dage. Ud fra de observationer og kommunikationen mellem grupperne, gav flere medlemmer fra to grupper  udtryk for devaluerende stereotyper af medlemmerne fra den rivaliserende gruppe. Fjendtligheden kom fra den verbale tilsvining og deres adfærd, f.x slagsmål. Efter ved det første tab, ville Eagle-gruppen erobre Rattler-gruppens flag og de afbrændte det rituelt. Rattler-gruppen hævnede sig over hændelsen ved, at rasere Eagle-gruppens hytte. Det resulterede i at Eagle-gruppen hævnede sig og angreb Rattler-gruppen bevæbnet med køller. Begge grupper viste tegn på etnocentrisme dvs. man favoriserer gruppen ud fra følelsesmæssigt, holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt. Indgruppen havde noget at gøre med det positive associationer og det illustrere eksperimentet “bønnekast”, resultatet blev således en slags dokumentation for noget der kaldes det overvurderingsfænomen. Eagle-gruppen vandt over Rattler-gruppen med hele 7% mere i konkurrencen.

Fase 3: Etablering af konfliktløsning

Fase 3: Etablering af konfliktløsning

Efter turneringens afslutning havde der ageret store spændinger mellem grupperne. Sherif igangsatte derfor en række initiativer med formål til, at formidle de fjendtlige positioner. Det mest effektive indgreb var ved, at introducere drengene for opgaver, som kun kunne løses gennem samarbejde på tværs af grupperne.

Sherif opstillede et scenario, hvor en lastbil,som leverede forsyninger til lejren ikke kunne starte. Drengene samarbejde på tværs af grupperne, hvor det lykkedes dem, at trække lastbilen og få gang i motoren.

Henover de forløbne dage bidrog drengene til fælles opgaver, som resulterede i reducerede spændinger mellem de to grupper. Deres fjendtligheder ophørte mellem grupperne. Sherif kunne vise ud fra deres observationer samt eksperimentelle målinger, at holdninger til stereotyper af udgruppe-medlemmerne blev mere positivt. Drengene begyndte langsomt at finde nye venner blandt udgruppens medlemmer(Den anden gruppe). Som resultat skete der det, at efter de tre uger var gået, ønskede drengene, de alle skulle køre hjem i samme bus.

Faglige begreber

Faglige begreber

Konformitet – herunder positive og negative sanktioner
Konformitet er et udtryk for gruppepres. Det vil sige, at man gerne vil passe ind i mængde og derfor ikke vil skille sig ud. Det positive er, at man gør det for at være sammen med folk i gruppen. Det negative er, at man bøjer sig til ikke, at man ikke vil være anderledes end andre. Nogle ting kan fører til mobning.

Gruppetænkning
Gruppetænkning handler om, at grupper når frem til en fælles beslutning uden at have evalueret situationen tilstrækkeligt og undersøgt de forskellige alternativer fint. Den fælles beslutning er et resultat af pres, der viser gruppens medlemmer for at vise deres enighed og leve op til de fælles normer. Gruppetænkning kan også opstå ved, at nogle gruppemedlemmer har deres egen magtposition i gruppen, og derved får andre medlemmer til at tvivle på deres egne meninger eller for at de ikke tør at komme i konflikt med de magtrige medlemmer i gruppen. Hvis man gerne vil undgå gruppetænkning er det vigtigt, at gruppen giver plads til, at alle medlemmerne kan komme med deres egne meninger og give plads til diskussion.

Indgruppementalitet
En indgruppementalitet er når en gruppe udfører forskellige aktiviteter udformet til at skabe særegne normer og sociale hierarkier inden for de respektive grupper. En indgruppe består af en række individer, der indbyrdes sympatiserer med hinanden og som tilsammen skaber en fælles oplevelse af at være en gruppe som betegnelse som “os”

Gruppepolarisering
Hvis man sætter mennesker sammen, der har tilstrækkeligt samme holdning til en ting og derefter lader dem diskutere, ville man tro, at de ville bevæge sig mod en fælles holdning, der lå i midten. I løbet af diskussionen bevæger gruppen sig mod en mere ekstrem udgave af den holdning, de startede med at have.

Etnocentrisme
Mange mennesker har en tendens til at bedømme andre kulturer ud fra de normer og traditioner, der findes i vores egen kultur. Det risikerer let at føre til, at man kun ser det positive og negative kopier af sin egen kultur. Man kan ikke undgå etnocentrisme, det er almenmenneskelige træk, som vi mennesker vurderer verden ud fra er de værdier og målstokke, vi i forvejen har.

Overvurderingsfænomenet
Man overvurder sig selv og sine egne resultater, mens man undervurdere andre og andres resultater. 

Dehumanisering
Dehumanisering handler om, hvordan man behandler mennesker. Det medfører til at man er ondskabsfuld over for andre mennesker bevidst.

Deindividualisering / Flokmentalitet
Hvor de enkelte gruppemedlemmer mister deres selvkontrol og bliver forført af gruppens adfærd. Hvis man ser det i perspektiv omkring mobning er ikke nødvendigvis ikke kun de enkelte gruppemedlemmer som er i besiddelse af mobningen, det kan sagtens være helt almindelige og velfungerende mennesker der deltager i mobningen. I mobning er det som regel ofte en enkelt eller nogle få personer som tager ansvaret i mobningen, mens andre er medløbere. Medløberne er ofte dem, som ikke turde andet end at deltage og gøre hvad de magt rige siger. De er bange for selv, at blive mobbet og derfor kan de ikke gøre andet end at være medløbere.

Kontaktteorien

Kontaktteorien

Psykologen Gordon W.Allports har fundet på teorien om “kontaktteorien”, som er fra 1954. Teorien handlede om at formindske fordommene ved, at grupperne skal have kontakt med hinanden. Mennesker skal være lige og møde hinanden, hvor der skal være den samme sociale status og dermed skal der være en større tolerance blandt de forskelligheder der er.

For at mindske de tre fordomme, skal der være tale om:

1. Møder mellem mennesker med samme sociale status.
2. Møder, hvor man skal samarbejde om et fælles mål.
3. Møder som skal finde sted inden for institutionelle rammer. Det vil sige at man aftaler, hvordan grupperne skal fungere sammen og omgås af hinanden.

Hvis disse betingelser er opfyldt, vil ifølge kontaktteorien være til stede for en læreproces, hvor grupperne kan få et mere nuanceret billede af hinanden, smide nogle af deres fordomme om hinanden bort og udvikle en større tolerance overfor forskelligeheder.

Som det ses i Robbers cave, bliver to grupper opdelt, og samarbejder om nogle mål hver for sig. I fase 3, bliver de to grupper dog bedt om at samarbejde om et fælles mål. I denne situation ses det, at der bliver gjort brug af kontaktteorien. Nemlig drenge der har samme sociale status, der er samarbejde mellem drengene, fordi de skal arbejde sig hen mod et fælles mål, og fordi der er en aftale om, hvorledes grupperne fungerer sammen.

Aktuel case

Israel-Palæstina konflikten

Kort resume: 
Israel-Palæstina konflikten omhandler fra flere århundreder om suverænitet over et bestemt historisk og religiøst begrundet ret til området Palæstina. Begge lande har teoretisk set ret. Problemet ved denne konflikt er, at både jøderne og palæstinensere nedstammer fra et folk som boede dødede for flere tusinde år siden i det vi i dag kalder for Israel.  Nogle af de bestemte faktorer der spiller ind i denne konflikt er; Hvilken status skal byen Jerusalem have og skal byen være hovedstad for det palæstinensiske eller israelske folk?, hvilke muligheder skal de palæstinensiske flygtninge have for at bosætte sig i Israel, og i hvilken grad skal de have kompensation?, hvordan skal den endelige grænsedragning mellem Israel og den kommende palæstinensiske stat være?

I forhold til Robbers cave eksperiment er der Israel og Palæstina som er de to grupper, som kæmper om det samme mål. Målet er Palæstina. Her kan man ses fase 1, at der bliver dannede indgrupper på den måde, at de har forskellige kulturer i forhold til hinanden. De går i krig mod hinanden, hvilke er fase 2 i forhold til Robbers cave. I fase 3 er der tale konflikt løsning, men Israel og Palæstina er ikke nået hertil endnu.

Perspektivering
Dehumansering kan være, at Israel ikke vil erkende en stat til Palæstinensere.
Deindividualisering kan være, at Palæstinensere starter med at kaste sten efter Israelierne, og derefter kaster Israelierne sten efter Palæstinenserne, fordi hvis de må, så må jeg også.