Sherifs klassiske eksperiment

Sherifs klassiske eksperiment

I 1954, lavede Muzafer Sherif sit berømte “Robbers Cave-felteksperiment”. Eksperimentetet gik ud på, at der var systematiske observationer og iscenesatte mini-eksperimenter, som viste en række iagttagelser omkring den menneskelige parathed i forhold til konflikt mellem sociale grupper.

Eksperimentet opstod på baggrund af, at Sherif selv havde oplevet diskrimination, da han var tyrkisk immigrant i USA. Sherif var naturligt motiveret til at finde en forklaring på hvordan konflikter mellem social grupperinger opstår, og hvordan konflikter eskalere til dimensioner som folkedrab.

Efter 2. verdenskrig havde Sherifs en opfattelse omkring folkedrab, hvor det ikke skyldtes af ondskab. Sherif mente snarere, at sådanne overgreb skyldes mennesket tilbøjeligheder til at indgå i gruppebaseret konflikt, når de befinder sig i reelle interessekonflikter. Derfor fortolkede Sherif, at fjendtlig konflikt mellem grupper er et udtryk for en naturlig og funktionel menneskelige eksistensvilkår.

Alt dette er grundlaget for felteksperimentet Robbers Cave. Eksperimentet bestod af 22 veltilpassede 11-årige skoledrenge som tog til en tre ugers sommerlejr i Robbers Cave National park i staten Oklahoma. Drengene havde intet bekendtskab med hinanden. De blev på forhånd inddelt i to grupper med 11 drenge i hver, hvor de separat blev kørt til to hytter i parkområdet. Sherif og hans kollegers indgik selv i forsøget som observatører under dække af nogle forskellige roller. For eksempel agerer Sherif som pedel i lejren. “Robbers Cave-felteksperiment” var delt op i tre faser.